Niels fortæller:

“Gammel kærlighed ruster ikke “ skrev jeg sidste gang. Efter 6 år uden belgierhingst her på stationen begyndte belgieravlen igen at finde fodslag i den positive retning og jeg var synes at det kunne være dejligt med en ny hingst i stalden. Efter en del research rundt i landet landede jeg på den daværende formand Peder Østergård i Søvind.

Her stod der brun unghingst som P.Ø. havde erhvervet fra Leo Andersens dødsbo. Hingsten var oprindelig fynbo, født hos Jørgen Jørgensen i Jordløse men solgt til jylland som føl. Faderen var den lille kompakte Peter Luron og den brune indførte Dary d`Impde som morfar og og en moderlinje hvor alle led var kåret i 1 kl A. Luron af Kjærsgård som unghingsten havde fået som navn, var endnu ikke færdigudviklet, men rammerne var der så det var kun et spørgsmål ok fodring og pleje.

Efter at P.Ø og jeg havde fået handlet færdig blev aftalen at hingsten ikke skulle flyttes og have foderskift, inden den havde været fremstillet til kåring i Marts 1986.

Kåringsdagen oprandt og Peter Luron fik sit gennembrud som avlshingst med 3 fremstillede sønner som besatte 1 st 2 og 3 pladsen ved denne kåring i Vela hallerne i Vejle

Luron af Kjærsgård besatte fløjpladsen og løb af med titlen som publikumsfavorit. En go begyndelse for en avlshingst.

Luron af Kjærsgård flyttede ind på Hingstestationen og blev hurtig en eftertragtet partner for belgierhopperne i Jylland samtidig med at han de næste par år høstede flere ærespræmier på de forskellige større skuer.

Luron avlede særdeles godt og blev far til bl.a fløjhingsten Duko af Skovvang som vandt den eftertragtede Sjællandspræmie hjem til sin ejer Kurt Andersen, hvor han blev en populær avlshingst på Sjælland. Desuden leverede Luron af Kjærsgård flere højtbedømte døtre... Bl.a Citt af Albæk som blev stamhoppe hos Anders Høgh Hansen.

Da de første døtre efter Luron blev 3 år var det tiden at finde en afløser , dog var det svært at skulle sige farvel til Luron som havde givet mange dejlige oplevelser , så jeg besluttede at se tiden an.

På en tur til Holland for at købe en fuldblodshingst blev jeg gjort opmærksom på at der var en stor blåskimlet belgierhingst til salg.. Den blev hurtigt besigtiget og inden længe var både fuldblodshingsten og belgierhingsten på vej til Nordjylland.

Det var den store blåskimlede Hardi van de Veulenhoeve, hvis far fader Hardi van de Rooker var en af de mest eftertragtede hingste Belgien på dette tidspunkt. og i 1990 blev det således det år Luron og Hardi der skulle konkurrere om hoppernes gunst. Hardi kunne i kraft af sit flotte blåskimlede skind begejstre hoppeejerne.

Med 2 belgierhingste i stalden var vi nok lidt overbemandet, og på et tidspunkt forespurgte Ole Hansen fra Fyn , som på dette tidspunkt havde en af landet største besætninger af belgiske heste om muligheden for at købe Luron.. Det blev vi enige om, og Luron rejste tilbage til Fyn hvor han var født.

Hardi van de Veulenhoeve var nu alene om at betjene hopperne og han var 1990 –91-92 en af landets mest benyttede belgierhingste og blev bl.a. far til den rødskimlede Monik som blev stamhoppe hos Charles Madsen ( læs historien fra Pernille Lauritsen d 14-4. ).

Gennem mit netværk i Belgien, Holland og Tyskland havde jeg forbindelser til mange avlere og hingsteholdere og i 1993 blev jeg tilbudt en belgisk født hingst som stod i Tyskland. Ejeren af hingsten ønskede pga sygdom at sælge hingsten.

Hingsten var Uto van Leut, som var en passende stor hingst med et meget flot udtryk , stærke og kraftige hove og et rent og tørt fundament. Noget som vi ofte havde savnet hos vore belgiske heste i Danmark . Hingsten blev købt til Danmark og fremstillet til kåringen på Vilhelmsborg..Desværre gik der i mine øjne og store skuffelse lidt politik i kåringen, da 1993 var det første år at dommerne skulle benytte talskalaen til at bedømme hingstene efter og med tallene 10-77-88-77-88 – blev det af uforståelige grunde til at hingsten blev kåret i ll Kl. samt bronzemedalje... dvs at det var en sølvmedalje det havde fået en gang brun lak. Så fik man prøvet det !!. Hvad kåringkommisionen ikke havde set kunne hoppejerne se, og Uto van Leut blev i 1993 Danmarks mest benyttede belgierhingst . Han blev fader til flere 1 kl hopper.

Fortsættelse følger.